Min allernyeste fetish, som vel har ligget og luret de sidste fem måneder, er at gå i butikker med skønhedsprodukter.
Jeg gør det ikke, fordi jeg selv leder efter produkter. Det er ret umuligt at få noget ud over makeup, neglelak og shampoo, hvis man er fra vesten og ikke ikke ønsker at blive hvidere af alt deres whitening stuff.
Men de har skønhedsgadgets. I alle mulige og ikke mindst umulige afskygninger.
Som jeg før har nævnt her på bloggen, så har kineserne- fra et vestligt synspunkt ihvertfald nogle meget mærkelige skønhedsidealer.
De vil gerne have store øjne, små munde og så vil de gerne være hvidere.
Og de har produkterne til det, de er ihvertfald i industrien. Om de så virker, det er svært at vide, jeg har desværre ikke tænkt mig at prøve dem.
Men det er fascinerende at kigge på produkterne. For butikkerne bugner med dem.
Jeg var på shopping med min kinesiske veninde, og hun forklarede mig, hvad de forskellige gadgets skulle bruge til. Hun bruger dem ikke selv, da hun er meget ikke-kinesisk tænkende, men hun kunne naturligvis læse op af den udførlige brugsanvisning, så hendes undrende danske veninde kunne få stillet sin nysgerrighed.
Her kommer et par stykker af de gadgets, vi fandt den dag.
Men det er selvfølgelig ikke overskudshuden, som kineserne sætter klemmerne i.
For det er den, de går og drømmer om at have.
Huden, som hos os sidder i folder over øjenlågene, og som i fugtigt klima gør, at ethvert forsøg på at pynte sig med en diskret eyeliner eller øjenkygge i løbet af ti minutter udvikler sig til en pendant til pandaens sorte område omkring øjnene, er det som kineserne køber klemmer for at opnå.
Om det virker, det ved jeg ikke, men hvis det ikke gør, så har de ved et operativt indgreb mulighed for at opnå den samme effekt ved en hudtransplantation. Og nogle af dem gør det rent faktisk!
Man sætter den på kinderne, og så giver den en ansigtsløftning. Igen siger brugsanvisningen dog ikke noget om, hvor længe man skal vente på at genvinde sine teenagetræk, men den strammer op, og munden, som med årene kan begynde at vende nedad, med mindre man smiler, kan "the hoppe up roll nano" være med til at vende opad igen. Så muligheden står vel mellem at købe denne sikkert udmærkede asiatiske skønhedsgadget eller simpelthen bare at blive ved med at smile...
Min fascination og undren over de her produkter gør, at jeg må ind i hvilken som helst skønhedsbutik, jeg passerer. Det er virkelig sjovt, og jeg gad godt vide, hvem der køber de her produkter, og om der overhovedet er nogen, der tror på, at de virker. Men det er vel bare den samme historie som alle whitening-produkterne. Jeg elsker det her sære land!