torsdag den 16. april 2009

De spionerer sgu stadig, de labaner..

Vi havde en historie her ude i sidste måned, som var ret stor... 1295 computere i 103 lande er blevet hacket af CCP.
Altså man hørte selvfølgelig ikke noget om den i de kinesiske medier, men nogle meget kloge mennesker i Canada har fundet ud af, at den kinesiske regering har et kæmpe spionnetværk, som spionerer i computere verden over. Et GhostNetwork...

Især ambassader og udenrigministerier rundt omkring har de haft fingrene i. Det er en slags industrispionage, mener man.
Måske ved I det allerede?
Hackerne har taget kontrol over computere, og de har kunnet overvåge lokalerne de stod i vha. videovågning, som de åbenbart har kunnet installere i computerne..
Udenrigsministerier i Iran, Bangladesh, Letland, Indonesien, Filippinerne, Brunei, Barbados og Bhutan er blevet hacket, og det samme er indiske, sydkoreanske, indonesiske, rumænske, cypriotiske, thailandske, tyske og pakistanske ambassader...

Researcherne mener dog, at GhostNetworket var påtænkt regeringer i Asien.
Efterforskningen begyndte for ti måneder siden, fordi man fra Dalai Lamas kontor havde en mistanke om, at nogen havde infiltreret computerne.
Og det var der nogen, der havde gjort, viste det sig så ti måneder senere...

Grunden, til at jeg skriver det, er, at jeg synes det er en vild historie, som siger meget...
Kina er virkelig et spændende land. Politisk er det så spændende og skruppelløst... Og så uforståeligt anderledes, end hvad vi er vant til i Europa...
Måske er det bare mig, der er ved at blive en smule Kina-nørdet...

Men her er et link, hvis I synes, det er spændende:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/7970471.stm

og til rapporten:
http://www.scribd.com/doc/13731776/Tracking-GhostNet-Investigating-a-Cyber-Espionage-Network

Ellers går tingene stille og roligt her ude.
Vi har rigtigt travlt lige nu. Store opgaver inden revision week, som begynder fredag d. 24. Jeg skal være færdig med alt til d. 24.For der kommer kusine Ditte og Sigrid, og så tager tøserne til Filippinerne på læseferie.. :-) Jeg har eksamen d. 6., 8. og 11. maj...

Lige nu er det ikke specielt sjovt. Eller det vil sige, jeg kommer konstant til at at presse sjov ind i mine stramme, stramme tidsplaner, som hele tiden bliver endnu strammere, fordi det er så svært at sidde inde og skrive opgaver, når verdens fedeste by ligger og lokker lige udenfor vinduet!
Men når jeg ikke springer over, så skriver jeg akademiske opgaver. Ja, jeg bedriver videnskab. Om køn i Kina, om hvordan omverdenens pres på CCP efter SARS har påvirket partiets sundhedspolitik, og så lige en om bombningerne af den kinesiske ambassade i Belgrade- og hvordan partiet brugte medierne til propaganda mod USA og FN.
Jeg famler mig frem, må jeg sige.. DJH har godt nok pillet min fattige universitetslærdom ud af mig, så jeg forsøger mig bare...
Det lykkedes mig rent faktisk at aflevere et essay uden bibliography...

Nå, må hellere smutte i seng. Er ved at blive en natteravn.
Der er iøvrigt tre måneder til, at jeg lander Danmark i dag.
Vildt nok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar