Maskerade

Så er maskerne for alvor kommet frem i Hong Kong.
I går aftes landede vi i lufthavnen efter en uge i silende regn på Filippinerne.
Kusine Ditte og Sigrid er kommet på besøg, og derfor tog vi på en lille get a way.
Eksamenerne nærmer sig, og Camilla og jeg mente, at det var en go ide at tage derover, så pigerne kunne slappe af på stranden, mens vi læste til eksamen. Vi fik selvfølgelig hverken gjort det ene eller det andet. For det første er det svært at læse i alt for godt selskab, og for det andet, ja- så stod det ned i stænger hele ugen...
Så vi tog hjem.

Da vi landende var lufthavnen i højeste beredskab.
I går aftes bekræftede Hong Kong det første tilfælde af svine influenza. (jeg har stadig ikke helt dannet mig overblik over, hvad det betyder? Det er vist ikke så slemt, som det gøres til, eller hva?). Så vi skulle udfylde skemaer om, hvor vi havde været, om vi havde feber eller var utilpasse, og så skrev vi selvfølgelig til sidst under på, at vi ikke fejlede noget.
Kina- og Hong Kongs sundhedsberedskab har været diskuteret, siden SARS-udbruddet i 2003, hvor 296 i Hong Kong døde af SARS og 1755 blev syge. Kina glemte dengang at fortælle resten af verden, at de havde en smule problemer med en relativt farlig sygdom, og derfor kom det først til resten af verdens kendskab, at der var noget, der hed SARS, da det var en lille smule for sent!
I Hong Kong havde man derfor, da udbruddet var på sit højeste, 60 til 80 nye tilfælde af sygdommen hver dag.
Hong Kongs høje befolkningstæthed, den tætte forbundethed med Kina og Hong Kongs status som Asiens finanscentrum og som indehaver af Asiens travleste lufthavn viste sig at være fatal i forbindelse med udbrud af verdensomspændende sygdomme.
Men kritikken af det manglende beredskab dengang har betydet, at man siden har været meget opmærksomme på smittefarer.
Som tidligere nævnt her på bloggen, går de lokale med masker, når de er forkølede, og når de har feber.
Overalt er der skilte, som forklarer, hvordan man vasker sine hænder, hvordan man trækker ud i toilettet uden, at der spredes bakterier, og skilte om at man ikke må spytte, da det indebærer en risiko for, at der spredes sygdomme.
På hospitalerne har man oprettet specielle isolationsrum, som man ikke er bleg for at bruge, og i lufthavnen er der indført infrarøde scannere, som måler ankomne passagerers temperatur.
Kina og Hong Kong arbejder nu tæt sammen med WHO i frygt for, at en lignende sundhedsskandale skal opstå. Og selvfølgelig for at pleje det image over for resten af verdenssamfundet, som dengang blev en smule plettet.

Med det ene tilfælde af bekræftet svine influenza er beredskabet nu sat i gang. Maskerne var derfor i går aftes fundet frem i lufthavnen hos både passagerer og ansatte.
Jeg talte med en medarbejder i lufthavnen, som fortalte, at de ansatte bar masker pga. et bekræftet tilfælde., og det var der, at vi fandt ud af, at svine influenzaen var kommet til byen.

Ditte og jeg fik udleveret en maske af medarbejderen, men det føles mærkeligt som dansker at gå rundt med maske.
Desuden kan jeg ikke lade være med at have fornemmelsen af, at de nu overreagerer, og at de reagerer på en frygt, som vi slet ikke kender til.

Hotellet i bydelen WanZhai, som den syge boede på, er nu spærret af.
Gæsterne og de ansatte på hotellet skal være i karantæne der inde i en uge.
Imens venter Hong Kong på flere tilfælde af influenzaen.
Og samtidig går livet videre, som det plejer her i Hong Kong.
For vi andre, som ikke føler os som en del af panikken, ihvertfald.



Her et et link til en artikel om sygdommens indtog i Hong Kong:
http://www.nytimes.com/2009/04/27/world/asia/27kong.html