Det er lørdag morgen, og klokken er nu 9.35. Jeg har så igen været oppe siden klokken syv, fordi jeg bor med en japaner, som åbenbart ikke fatter, at en af livets store glæder er at sove længe... Sgu da i det mindste i weekenden. Men nej- hun står op, og så tusser hun rundt på sin mærkelige japanermanér. Hun har ikke flere kager, så i dag vågnede jeg ved slubren og en stank af udkogte, asiatiske grøntsager og nudler. Lørdag morgen!
Så kan man godt lige savne en vintermorgen i weekenden i Danmark. Hvor man ligger i sengen til klokken ti mindst og på de gode lørdage får rundstykker med smør på fra bageren, en go avis og en go kop kaffe. Med dansk mælk. Ikke klam sojamælk som jeg har fået denne morgen....
Det var vist bare et surt morgenopstød alt det der. Men nogen gange, så er det satme irriterende at bo med én, som næsten ikke kan snakke engelsk, og som alligevel snakker løs hele tiden. I dag sku hun finde ud af, om hun sku ha sin regnjakke med. Det er blevet meget fugtigt her, og skyerne hænger helt nede omkring bjergene, "Oooooh I think it's gonna lain," jeg måtte sige undskyld, "hvad siger du?"
"I think its gonna LAIN,".... Nå ja, selvfølgelig. Det kommer til at legne....
Og sådan er der så meget... Hvis folk har set filmen, "Lost in translation, så ved I, hvordan vi af og til har det herude... Men det er skønt og anderledes, og der er heldigvis Camilla og et par andre danske piger, som jeg kan rase ud overfor!
Apropos Camilla, så står weekenden i rugbyens tegn.
CAmilla debuterer i morgen for rugbyholdet, og jeg håååber virkli, at jeg får lov at spille. Jeg var på ferie, da de skulle tilmelde holdet til søndagens turnering, så jeg er ikke skrevet på.
Men træneren forsøger at få mig godkendt til i morgen, men det er et latterligt turneringssystem, så nu må vi se. Vil virkli gerne spille. Jeg begynder at få en lille smule forståelse for spillet, og det er virkli fedt og ret taktisk også.
Og det er ikke så vildt, som når drengene spiller. I den sidste kamp, de spillede, var der én, der brækkede kravebenet. Og i tirsdags kom ambulancen, fordi en af drengene fik revet albuen af led. Træningen var aflyst torsdag, fordi de havde mange skader. På vores hold var der én, der begyndte at græde, fordi det var for hårdt. En anden blev sur, fordi hun syntes, at træningen var for hård, og fordi hun syntes, at vi manglede at lære det basale.
Jeg er ligeglad med det basale. Jeg vil bare spille.
Men hvis jeg ikke må spille søndag, så skal jeg helt sikkert se Camilla. Blir så stolt, når hun løber ind for HKU girls rugbyteam.
Tror lige vi ska ha taget et billede i vores rugbyoutfit. Stive shorts og stive, små polotrøjer. Folk rykker jo i tøjet som sindssyge, så det skal være helt stift og småt. Nå ja, og så lange, røde fodboldstrømper. Vi blir et syn for guder!
Men først har jeg lige en lørdag med masser af læsning, og så skal jeg ud at spise med nogle af pigerne fra gangen i aften. De går meget op i Valentines day, og det er derfor, vi skal ud. Har fortalt dem, at vi er ligeglade med det i Danmark, og det kan de slet ikke forstå... Min japaner skal mødes med sin kæreste igennem seks måneder på Skype, og så skal de spise en kage, mens de kigger på hinanden. Meget romantisk!
NB Det her indlæg virker måske lidt mavesurt, men jeg er ikke sur. Måske bare en lille smule søvnig....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg glæder mig meget til lugby-billeder :) Det er så fint, man lige kan læse med på din hverdag her, og så er dit billede jo ubetaleligt sjovt!
SvarSlet