tirsdag den 24. februar 2009

Om fødselsdag og whitening lotion

Ups, jeg er vist ikke så go til at få skrevet her, der er bare ret meget at se til på uni pt.
Vi arbejder os frem mod reading week. Den starter på mandag, og det betyder, at vi har en uge fri til at læse i. Vi, Camilla, Peter og jeg har valgt at forsvinde fredag og tilbringe den på Filippinerne. Mere om det, når jeg er hjemme igen... Men det betyder så også, at alle vores undervisere har valgt at lægge afleveringer op til reading week, og derfor har jeg bl.a. travlt med aflevering om Kinas indtræden i WTO, hvor jeg har valgt at fokusere på USA's fatale bombning af den kinesiske ambassade i Beograd, og behandlingen af bombningen i de kinesiske medier, som gjorde forhandlingerne meget mere besværlige.. De kan sgu deres propaganda, de kinesere... Og så har jeg en skøn aflevering i mit "gender in chinese society," (mandehaderfaget med mandehaderunderviseren), hvor jeg skal skrive om patriarki og dets betydning for de stakkels kvinder i Kina...

Men jeg har haft fødselsdag. Tusind tak for alle hilsnerne hjemme fra! Det betyder virkelig meget at høre fra folk derhjemme, når man er så langt væk.
Det har jeg ihvertfald fundet ud af. Tingene virker meget stærkere herude, og jeg var da også lige ved at knibe en lille tåre over en sød morgenmail fra mine forældre, som lå klar til mig på dagen...
Vidste godt, at jeg er et sentimentalt menneske, men alligevel havde jeg ikke troet, at jeg var så sentimental.
Det er måske kommet med alderen, selv om jeg dog husker store sejre fra de gyldne håndbolddage, hvor jeg bagefter, svedig og træt blev drillet med, at jeg stod og græd af glæde... Hva fanden, fuck det, det kan vel bare skrives til alle de andre mindre flatterende personlighedstræk. Mig og Flemming Povlsen...

Nå, men min fødselsdag var skøn.
Jeg blev fejret allerede aftenen før klokken 12, hvor min roommate, japanske, Shiho havde købt kage.
Pigerne fra gangen kom og sang for mig, og så var fejringen ligesom i gang. Det fede er, at jeg havde den længste fødselsdag nogensinde. 31 timers nonstop fejring pga. tidsforskellen!
Der var dog lige en aflevering, som sku laves på selve dagen, men vejret var skønt, 28 grader og skyfrit, og hilsner og gaver strømmede ind dagen lang!
Højdepunktet på min fødselsdag var dog nok, da en kinesisk pige i køkkenet spurgte mig, hvor gammel jeg blev.
Jeg blir altid nødt til at advare kineserne, når de spørger om den slags.
"I'm very old... I'm actually turning 31 today...."
Svaret var:
"Ooooooooooooooohhhh, 21 is a big deal in China...."
Jeg svarede:
"No, no, no, I'm turning 31!"
Og hun svarede:
"Really? Ooooooooooooooooooooooooooooooooooohhhhhhhhhh, you look 21....."
Og så er det man tænker, de kinesere -de er fandeme opdragede til at svare det mest diplomatiske og til ikke at sige ting, som kan virke stødende....
Jeg ligner ikke en på 21, havde hun sagt 27 el.l. havde jeg taget det som gode varer, men det der, hun behøver ikke at please mig. Men de er nu så søde...
Om aftenen var vi ude at spise, det var en rigtig go dag...

Ellers går tingene godt her. Det er blevet hverdag, men hverdagen byder stadig på masser af undringer og pudsigheder, fordi der her på gangen er direkte adgang til folk fra Mainland China. Jeg er nok en af de, der benytter sig mest af den direkte adgang til hverdagssnak med kineserne. Men de er virkelig så sjove og forunderlige...

Vi snakker bl.a. om ting som whitening masks og whitening lotion. Kineserne vil gerne være så hvide som muligt, og de havde meget ondt af mig, da jeg kom hjem fra Thailand og havde fået farve... De spurgte faktisk, om jeg ikke var ked af min farve, og jeg fortalte, at vi i Danmark og Europa tager til stranden og bader, og at vi godt kan lide at få lidt farve om sommeren...
De forstod det overhovedet ikke, og fulgte op med et spørgsmål om, om jeg nogensinde havde været topløs på stranden.
Det måtte jeg jo sige ja til, og de måbede og sagde, at det var godt nok mærkeligt, men at de godt nok havde hørt om den slags i Europa.
Vi har altså kulturudveksling på højt niveau her i huset!

Jeg bor overfor en kinesisk pige, som fire gange om ugen tar en maske på, som skal gøre hende hvidere i ansigtet. Den sidder hun så med i 20 minutter, det stikker og prikker godt nok, men hun synes, at det hjælper.
Derudover smører hun whitening lotion og mælk på kroppen...
Altsammen for at blive hvidere, hun bryder sig ikke om sin gule farve.
Hun ville gerne vide, hvordan min rigtige farve var.
Jeg tænkte, at jeg ville gi den hele armen...
Så jeg viste hende, hvor mine bikinitrusser havde siddet, og hun råbte meget misundeligt:
"OOooooooooooh, that is such a nice colour..." Hun tilkaldte sine kinesiske roomates, og pludselig stod tre kinesere måbende og stirrede...
Jep, min hvide røv, som aldrig har været ude i solen, er toppen af skønhed hos kineserne. Hvor heldig har man lov at være...?

Det med whitening lotion kan faktisk være et problem af og til. For som europæer har man da ikke lyst til at smøre det stads på kroppen. Så det er eddermaneme med at se sig for. For hylderne bugner af det. Jeg ville købe en ganske almindelig flaske blå nivea, og der var whitening stads i det hele... Også i solcremen... Har heldigvis fundet den rette dealer nu. De har det også i nogle af deodoranterne!
Kineserne vil også gerne have små munde og store øjne, og min kinesiske nabo viste mig i samme omgang, hvordan hun gerne ville have sit ansigt så ud.
Hun kneb munden sammen og spærrede øjnene vildt op!
Det er så sjovt nogen gange...
Det er faktisk et stort tema i Kina pt. for den generation, som er født i 90'erne, de kalder dem post 90's, skiller sig meget ud fra de tidligere generationer.
Pga. internettet har de idoler fra Japan og Taiwan, de ser tv-shows på nettet derfra, de taler som idolerne, og de går klædt lillepige-agtigt, og kineserne mener, at de fornægter deres oprindelse...
De lægger billeder ud på internettet, hvor de vha. fotoredigeringsprogrammer har forstørret øjnene, og de kniber munden sammen. De kigger allesammen ind i kameraet med deres store bambi øjne, mens munden er lolita-lillepige agtigt halvt åben og struttende.
Mine kinesere synes, at det er en lille smule for meget.
Men de vil altså stadig gerne være hvidere, have større øjne og en lille struttende mund... Det er virkelig mærkeligt af og til, men det er også bare super sjovt og spændende at høre om!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar