Og så tog vi på stadion

Camilla til venstre, fuld viking og Christiane til højre...


Som nævnt tidligere så har Hong Kong i denne weekend været fyldt med rugbyfans fra hele verden. "Rugby Sevens" blev spillet fredag, lørdag og søndag på Hong Kong Stadium i Causeway Bay. Som studerende kom vi fredag ind til 50 HK$, og det var alle 40 kroner værd. Og så meget mere til. Stemningen var utrolig. Folk gik bananas, selv om det stod ned i stænger. Vi var en masse fra Hong Kong Universitet, så der var masser af dejlige mennesker at drikke fadøl med, mens kampene blev spillet på plænen. Vi var der kun til de indledende puljekampe fredag, og turneringen fortsatte lørdag og søndag, men hvor var det fedt... Det var en kæmpe fest med udklædninger, musik, dejlig sport og masser af fadøl. Festen fortsatte i LKF, som er Hong Kongs udbyggede udgave af Jomfru Ane Gade.

Hong Kong Stadium i Causeway Bay med skyskrabere i baggrunden. Det regnede det meste af eftermiddagen, men stadion blev fyldt, som regnen fortog sig hen mod aften.
Camilla, Peter og Mac, som er Peters amerikanske ven.
Patricia og jeg iklædt sorte plastiksække, som vi stjal på toilettet.
Stadionvagt i regnvejr. Endnu en kineser som ikke har problemer med at ta en lur hvorsomhelst og nårsomhelst.
Stadion.
Det var så go en dag, jeg var meget glad...
Xin, jeg og Patricia umiddelbart efter at vi havde fundet de sorte sække i skabet på toilettet.

En stor dag!

Uuuuuuh hvor har jeg ventet på den her dag! I dag skal wannabe-rugbyspilleren ud og se de professionelle! Hong Kong er på den anden ende. "The Sevens" er kommet til byen.
Fredag, lørdag og søndag spilles der rugby i verdensklasse på Hong Kong Stadium, som har plads til 40.000 tilskuere.
Billetterne koster 1500 HK$ for hele weekenden, men som studerende får man en fredagsbillet til sølle 50HK$. Så en stor del af HKU's hårdt prøvede studerende tager i dag til Causeway Bay for at se rugby. Og vi glæder os.
Camilla og jeg varmede lige op med en omgang rugbytræning igår aftes. Vi har en turnering d. 11. marts, og vi er satme stadig ikke ret gode.
Men jeg har planer om at gå i skarp træning de sidste 14 dage inden turneringen. For de spillere, vi møder, de spiller virkelig ikke for sjov.
Det er store kinesiske piger, som jeg ikke har set så store før. Mange af dem har kort hår, et dræberblik i øjnene, brede skuldre, som sidder lige under ørerne, og lår som kan slå ihjel. Ved ikke, hvad de får til morgenmad, men de er ihvertfald meget stærkere og større end mig!
Men det er så fed en sport. Man må virkelig tackle igennem, og der er faktisk meget taktik i det. Når man ser de professionelle, så er de så fysisk stærke, at spillet konstant stopper, fordi de virkelig kan låse hinanden. Det sker ikke rigtigt på HKU's pigehold.
Men vi er begyndt at træne med drengene, og så kommer der meget mere power på.
Som Kristine siger, så er "det helt vildt random," at jeg har valgt den her sport. Men det er virkelig fedt, og det er fedt at få lov at prøve noget helt nyt, når jeg har muligheden for det. Og så spiller vi på de smukkeste baner lige ned til vandet.
Og så er der lige i dag, hvor vi skal ud og se de rigtige, professionelle topspillere. Det blir så fedt! Det er en fest med udklædninger, fadøl og det hele, og Hong Kong er indvaderet af engelske, skotske og new zealandske fans. I dag bliver altså en rigtig stor dag!

En lille update

Det regner! Og det regner, og det regner... Lige som vi troede, at vejret var blevet stabilt, så vågnede vi i går op til en thunderstorm af dimensioner. Det har været ulideligt varmt, så jeg havde det måske på fornemmelsen, men da vinduet smækkede op i går morges, så var det da lige, at jeg blev mindet på, at vindene er lidt vildere her, regnen kommer i kaskader, og den er tung, og der er meget af den. Torden ved hav og omkring bjerge er lige en tand vildere end i Århus eller på Nørrebro. Men det var smukt. Satte mig op i sengen og kiggede ud på scenariet.
I dag ser vejret ud til at blive noget lignende.
Skal på visakontor for at se, om jeg kan få et visum til Kina. Det blir lidt spændende, for jeg har et såkaldt J2-visum i mit pas, fra da jeg besøgte Beijing for JP. Det er et journalistvisum, og det er ikke så heldigt. Normalt rejser journalister, som arbejder i Kina, ind på et turistvisum, mens andre opretter en fiktiv business og får et businessvisum for at få lov at være i fred. Da jeg jo var inviteret på pressetur, så har jeg selvfølgelig fået et rigtigt J-visum. Og det kan gi problemer, da Kina jo efter OL, da reportere og verdens øjne havde fjernet sig fra riget i midten, igen strammede op overfor udenlandske journalister. Men jeg har tænkt mig at være blid som et lam overfor robotmenneskerne på visumkontoret. Og så har jeg tænkt mig at flashe mit Hong Kong studentvisa. De skal ikke få mig, for vi skal på tur med journalistklassen til en tv-station i Shenzhen, og vi skal besøge det såkaldte "Pearl River Delta," som er stedet, hvor alverdens goods fra Kina bliver produceret. Pt. ligger det vist nærmest øde hen pg.a finanskrisen, og folk mister deres job. Vil rigtigt gerne se sidstnævnte. Så jeg vil med, de kan ikke holde mig ude, de labaner...
Ha en dejlig dag, når I står op. Jeg tager på visumkontoret...

Bare en almindelig dag på kontoret

Nogen gange er det et eventyr bare at gå udenfor døren. Fredag skulle jeg til Kennedy Town, som ligger i gåafstand til, hvor jeg bor. Vi skulle bare hente noget frugt, og tyske Patricia skulle have de kinesiske æggetærter, som hun havde haft lyst til hele formiddagen.
Vi gik ned af nogle trapper, som vi ikke havde været på før. Og pludselig var vi i et meget kinesisk boligkvarter. Dejligt, når en hverdagsting som at handle pludselig udvikler sig til en tur i tempel, et besøg i en kirke, hvor præsten viser rundt, en klaverkoncert i en pianoforretning, et indblik i børnenes leg på basketbanen og i det hele taget bare en dag, som blev meget sjovere og oplevelsesrig end forventet...
Kennedy Town. Et meget kinesisk kvarter, hvor der handles på gaderne.
Kennedy Town. Her findes boder og butikker med alt muligt skrammel... Hele butikker kun med gamle vandhaner, skruer og hvad man ellers lige kan finde på at sælge.
Kig fra en schweizisk kirke ned på basketbanen. Vi gik bare ind, og præsten fandt os. Han viste os rundt i det, som viste sig at være en kirke og en skole i et. Børn i alderen fra fem til 19 år har deres daglige gang her, og efter skole spiller de basket i skolegården.
Overalt i Hong Kong findes sportsanlæg, og i enhver gård og på tage er der fodbold- og basketbaner. Børn og unge spiller overalt, og børnene har masser af idræt i skolen. Her kunne Danmark lære noget.
Patricia fik sin længe ønskede æggetærte. En kage med bund som en jordbærkage men med fyld af æg og noget sødt stads. De er virkelig til søde sager her i byen...
Hvordan kan man en hel formiddag have lyst til sådan en klam kage...? Tyskere er ikke som de fleste.
Kø i et kinesisk supermarked i Kennedy Town.
Pige i det kinesiske boligområde, som vi aldrig havde været i før.
Foto ind ad vinduet i bolig.
Patricia foran det lille hus, som vi bl.a. så i det kinesiske område. Hong Kong-mennesker er meget udendørs, fordi de har så små boliger. Syv millioner mennesker stoppet ind på et område på størrelse med Lolland-Falster giver ikke meget plads til udfoldelse i hjemmet.
Dame som lufter sin fugl udendørs. Meget almindeligt i Hong Kong.
Filippiner der lufter hund i Hong Kong. Også et hverdagssyn. Men den her hund er nok den grimmeste, jeg endnu har set...
Patricia i døren foran det lille tempel, vi stødte på.
Lamper i templet.
"Alterbordet" i templet.
Nogle af templerne er virkelig flotte og farverige. Det her er ret simpelt men meget smukt og enkelt.
Templet udefra.
Et lille udendørs alter i boligområdet.

Skønne Filippinerne

Som jeg har nævnt tidligere, har vi netop haft endnu en ferie fra Uni. Reading Week blev for mit vedkommende afholdt i Filippinerne. Her er dejlige billeder fra en uge som bestod af læsning (flittige studerende medbringer lektier på ferie), afslapning, masser af badning og det fedeste snorkling som jeg nogensinde har oplevet.... Skøn, skøn ferie!
Vandet er, som det ses, helt turkisblåt, og havet rummer så mange forskellige fisk i alle mulige former og farver...
Fiskermand vi mødte på vores snorkeltur. Vi havde egen båd og udstyr for ingen penge i en hel dag...
White Beach ved aftentide. Bådene slår anker.
Ud for denne strand midt i ingenting fik vores båd motorstop i et par timer. Intet problem når man er midt i paradis, og når man har oceaner af tid.
Camilla ved solnedgang på stranden.
Peter på båden.
Camillas snorkel virkede ikke, så hun fik vest på, så hun kunne ligge i havoverfladen med maske og kigge på fiskene. Skønt billede.
Klar til snorkling med solen i øjnene.
White Beachs smukkeste dame med det skønneste navn. Esperanza (håb) er en 72-årig dame, som sælger mango. Sikke en udstråling.